Introduktion
På Logistik får du en forståelse for markedssituationen og et produkts livscyklus, samt hvilken betydning det logistisk har for virksomhedens værdikæde.
Vi beskæftiger os bl.a. med
- transportens og lagrenes betydning for optimering, og hvordan du lægger en effektiv lager- og transportstrategi
- logistisk effektivitet via styring og koordinering af materiale- og informationsflow
- produktionsstyringsfilosofier som pull/push, JIT, Lean, Fordisme, Hybrid og Agil, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med dem, og hvordan du bruger dem i praksis
- konkrete styringsværktøjer som ERP, MRP, CRM og SRM, og du får indsigt i udvikling og implementering af forandringsprocesser i forbindelse med optimering af den logistiske værdikæde
Relevans
Faget er relevant for dig, der har behov for videreuddannelse indenfor logistik og værdikæden, og gerne vil kunne analysere virksomhedens logistik, og komme med forslag til højere effektivitet i værdikæden fra forsyning, produktion til distribution.
Udbytte
Du får kompetencerne til at
- optimere alle leddene i din virksomheds værdikæde og på den måde skabe ekstra værdi
- tage højde for og benytte vigtige logistiske aspekter som JIT, Agil og Lean
- inkludere prognose-usikkerhed, leverandørers og din virksomheds lead time, og ønsket service i din udregning af optimal lagerstørrelse, for på den måde at mindske svind, ventetid i produktionen og muligvis hæve din virksomheds likviditet
Praktisk
- fag på det merkantile område / obligatorisk fag på akademiuddannelsen (AU) i International transport og logistik / valgfag på en vilkårlig AU
- deltid / forventet tidsforbrug: ca. 19,5 timer om ugen
- omfang: 10 ECTS-point
- mundtlig eksamen på basis af kort projekt (ekstern censur)
- studieordning, AU i International transport og logistik (pdf)
- litteraturliste
- faget foregår 100% online
Faget er tilrettelagt så fleksibelt at du kan planlægge forløbet efter dine arbejdsmæssige og private forhold. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.