En gylden mulighed til dig, der vil have papir på dine kompetencer

 

En Realkompetencevurdering (RKV) giver dig bevis på dine kompetencer – uanset om du har lært dem på jobbet, gennem kurser eller frivilligt arbejde. Fedt, ikke?

På denne side kan du læse om Realkompetencevurdering (RKV) – og hvordan det kan hjælpe dig i din karriere og på din uddannelsesvej.

 

Dine fordele ved en RKV

✔️ Byg videre på den erfaring, du allerede har

✔️ Kom hurtigere gennem studiet med RKV

✔️ Gør dit CV stærkere og mere attraktivt

✔️ Åbn dørene til nye karriere- og uddannelsesveje

✔️ Stå stærkere i din næste lønforhandling

   
Sådan styrker en RKV din karriere

En realkompetencevurdering (RKV) handler om dig og dine kompetencer. Den giver et klart billede af, hvad du allerede kan, og hvad du mangler – og det skaber motivation, fordi du starter på det rette niveau. Samtidig styrker en RKV dit CV – og giver dig et bedre udgangspunkt i både jobskifte og lønforhandlinger. Den gør din erfaring synlig, og du får større fleksibilitet til at skifte retning eller bygge videre på det, du allerede kan. Selv en tidligere eller uafsluttet uddannelse kan få nyt liv og blive et springbræt fremad. 

Det kræver tid – men det betaler sig

Det er gratis at lave en RKV, det eneste det kræver er at du er klar til at bruge lidt tid og energi på processen. Et adgangsbevis vurder vi ofte hurtigt og kræver typisk blot et refleksionsskema om din motivation og baggrund. Et kompetencebevis kræver, at du viser, at din erfaring matcher et fags læringsmål. Det gør du ved at udfylde et kompetenceskema, lave test eller lave en reflektionsopgave. Du vil også kunne blive kaldt ind til en samtale med en fagperson. Et uddannelsesbevis er mere omfattende, da du skal dokumentere alle læringsmål for hele uddannelsen og forsvare en større opgave, men til gengæld får du et fuldt bevis, som svarer til en hel uddannelse. 

Sådan tager du næste skridt

Det første skridt er at finde ud af, hvilken type RKV der passer bedst til dig: adgangsbevis, kompetencebevis eller uddannelsesbevis. Her på siden kan du dykke længere ned i de enkelte muligheder. Under artiklerne finder du en mere detaljeret beskrivelse af hver type, så du kan se, hvad der passer bedst til dine behov. 👇

Hvilken type realkompetencevurdering passer til dig?

Adgangsbevis til en uddannelse

Mangler du de formelle adgangskrav til en akademi- eller diplomuddannelse? No problem! Hvis du har kompetencerne, kan adgangsbeviset give dig adgang alligevel.

Læs mere her

Kompetencebevis for et enkelt fag

Har du allerede dybdegående erfaring og  kompetencer indenfor et fag på en diplom eller akademiuddannelse? Så kan et kompetencebevis være vejen frem.

Læs mere her

 

Uddannelsesbevis

Har du nok erfaring og viden til at matche en hel uddannelse? Så kan du få et bevis uden at tage uddannelsen. Smart, ikke?
 
 

Læs mere her

Alt det vigtige om RKV

En realkompetencevurdering (RKV) er din mulighed for at få papir på det, du allerede kan.

Har du erfaring fra arbejde, kurser eller frivilligt arbejde? Så kan en RKV give dig nye muligheder – alt efter hvilket RKV-bevis du søger om. Du kan søge RKV for både vores akademi-og diplomuddannelser. 

Du kan søge 3 forskellige typer af RKV-beviser:

  • Adgangsbevis – Få adgang til en uddannelse, selvom du ikke opfylder de formelle krav 
    Du drømmer måske om at læse AU i Ledelse, men lever ikke op til de formelle krav. Søg en RKV – og kom ind på din drømmeuddannelse alligevel.
    Du kan læse mere om adgangsbevis her

  • Kompetencebevis – Få bevis for enkeltfag
    Du er måske allerede studerende på Akademiuddannelsen i IT. Du kender allerede til faget database – og har erfaring fra tidligere arbejde og kurser.
    Så kan du søge kompetencebevis og få bevis på din viden – uden at tage faget. Det sparer dig tid og penge og giver bevis på din viden.
    Du kan læse mere om kompetencebevis her

  • Uddannelsesbevis – Få et bevis for en hel uddannelse

    Du har måske arbejdet som leder i mange år, har har taget adskillige ledelseskurser – og læst teoretisk og metodisk litteratur om ledelse.
    Uddannelsesbeviset er et bevis på, at du allerede har viden, kompetencer og færdigheder, der svarer til en hel uddannelse.
    Du kan læse mere om uddannelsesbevis her   

  

En RKV hjælper dig med at bruge din viden og erfaring aktivt, så du kan komme videre med din uddannelse eller karriere.

Først skal du beslutte, om du vil søge et adgangsbevis, et kompetencebevis eller et uddannelsesbevis.

Når du har besluttet dig, logger du ind på NemStudie.dk og laver din ansøgning.

Indgangen til NemStudie kan drille lidt, fordi vi hører under Erhvervsakademi København (EK). Derfor har vi lavet en RKV-ansøgningsmanual, så du hurtigt og sikkert kommer gennem processen.

Du kan finde RKV-ansøgningsguiden 👇

RKV-Ansøgningsguide

Når du har indsendt din RKV ansøgning på Nemstudie.dk, starter vi vurderingen af den. Ansøgningsprocessen består af tre faser: 

Screeningsfasen
I første omgang vurderer vi, om din ansøgning rummer tilstrækkelig dokumentation og erfaring til, at vi kan gå videre med en egentlig vurdering. Her kigger vi på den dokumentation (CV, uddannelsesbeviser,certificeringer osv.) du har uploadet i Nemstudie.dk. Vurderer vi, at dine erfaringer endnu ikke er tilstrækkelige, får du afslag på screeningen med en begrundelse. Vi giver dig konkret vejledning om, hvad du kan gøre i stedet. Vurderer vi, at du har relevant og fyldestgørende erfaring, går vi videre til næste fase.

Ansøgningsfasen
Her arbejder vi videre med din ansøgning – og vurderer dine kompetencer mere i dybden. Vi gennemgår din dokumentation og kan stille opfølgende spørgsmål –  eller bede dig uddybe specifikke kompetencer. Her kan du også opleve, at du kan få refleksionsopgaver, kompetenceskemaer eller samtale med fagperson. Det kan også være, at du skal skrive en større opgave. Det gør vi for at sikre, at du får et godt billede af din viden, færdigheder og kompetencer. 

Afgørelsesfasen
Når vi har det nødvendige grundlag, træffer vi en afgørelse. Hvis du får afslag, giver vi dig en begrundelse og sparring på, hvad du kan gøre i stedet. Vi hjælper dig med at finde nye veje videre. Hvis dine kompetencer anerkendes, får du udstedt et RKV-bevis. Beviset sendes via Digital Post.

Det afhænger af, hvilken type RKV-bevis du søger. Behandlingstiden kan variere fra cirka en uge til et par måneder.

Sagsbehandlingstiden afhænger af, om vi har modtaget al den nødvendige dokumentation fra dig. Processen er et samarbejde, hvor vi sammen sikrer, at vi får indhentet den rette viden og de nødvendige oplysninger. 

Vi gør vores bedste for at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt – og for at holde dig godt informeret hele vejen igennem hele processen. 

Søg gerne i god tid, hvis du ved, at du skal bruge RKV til et bestemt formål, fx adgang til uddannelse, jobsamtale eller lignende. 

Vi prioriterer altid adgangsbeviser op til studiestart, så du kan komme godt i gang med din uddannelse.

Det er gratis at lave en RKV ansøgning – det eneste det koster er din tid.

Du vil kunne opleve at skulle lave tests, reflektionsopgaver, lave kompetenceskemaer, skulle til mundtlig samtale med fagperson – eller skrive større opgaver. Dette er godt at have i tankerne, når du starter din RKV-process. Vi gør selvfølgelig alt for at vejlede dig og hjælpe dig i processen. 

Et RKV-bevis giver ikke karakterer – i stedet vil der stå "godkendt" ud for de fag, du har fået via RKV.

Hvis du søger et uddannelsesbevis, vil det desuden fremgå, at du har opnået beviset via RKV.

Hvad er forskellen på RKV og Merit?

Måske har du hørt om både realkompetencevurdering (RKV) og Merit i forbindelse med uddannelse – og måske undrer du dig over, hvad forskellen egentlig er. 

Kort sagt handler det om to forskellige måder at få anerkendt det, du allerede kan og ved. 

Realkompetencevurdering (RKV) 
En realkompetencevurdering er en mulighed for dig, der har opbygget viden og kompetencer gennem livet, men uden nødvendigvis at have et formelt eksamensbevis på det. Det kan for eksempel være erhvervserfaring, kurser, frivilligt arbejde, højskoleophold eller lignende.
Her kigger vi altså på dine reelle kompetencer – og ikke kun på, hvad der står på dine eksamenspapirer.

Merit 
Her tager vi udgangspunkt i dine formelle uddannelsespapirer, fx tidligere eksamensbeviser fra en andre uddannelser. Hvis indholdet i det, du tidligere har læst er 1:1 ækvivalent mellem niveau, omfang (ECTS-point) og fagindhold på den nye uddannelse, du er startet på, kan du søge om at få merit. Det betyder, at du slipper for at læse det samme stof to gange.

Merit bruges altså, når du allerede har dokumenteret læring fra en uddannelsesinstitution, som kan overføres til din nuværende eller kommende uddannelse. 

Læs mere om, hvordan du søger merit her

RKV-beviser gælder på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at søger du eksempelvis et adgangsbevis hos SmartLearning på Akademiuddannelsen i Ledelse og får et RKV-bevis, kan du bruge adgangsbeviset på alle de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Læser du på en akademiuddannelse – og vil gerne læse videre direkte på diplomuddannelsen?

Du er måske i gang med Akademiudddannelsen i ledelse – og vil gerne fortsætte på Diplom i ledelse. For at kunne blive optaget på diplomuddannelserne, kræver det normalt 2 års relevant erhvervserfaring, efter du har færdiggjort din akademiuddannelse. 

Har du sideløbende med din uddannelse relevant arbedserfaring – eller før haft relevant arbejderfaring, kan du søge om et adgangsbevis. Hvis vi vurderer, at din erfaring er relevant, kan du få adgang direkte til diplomuddannelsen og behøver ikke at vente 2 år. 

Du kan læse mere om adgangsbevis her

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 3615 4595

Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00

Har du brug for sparring og vejledning i forhold til RKV?

Vi står klar til at hjælpe dig!

Hos os får du individuel vejledning, hvor vi sammen afklarer dine muligheder, hjælper dig med at strukturere din dokumentation og hjælper dig godt igennem processen.

Uanset om du er i tvivl om, du vil lave RKV, eller du blot har brug for et ekstra blik på din situation og muligheder i forbindelse med RKV, så er du altid velkommen til at kontakte os