Introduktion
Faget Bæredygtig forretningsforståelse giver dig en bred forståelse af bæredygtighed og dens relevans i din virksomheds daglige arbejde. Målet er at give dig de nødvendige færdigheder og kompetencer til at udvælge de rigtige tiltag, der knytter sig til bæredygtighed og din virksomheds forretningsmodel. Desuden vil faget give dig indsigt i din virksomheds cirkulære økonomi og 3-dobbelte bundlinje.
Relevans
Faget Bæredygtig forretningsforståelse er særligt relevant for dig, der ønsker at bidrage til en mere bæredygtig fremtid gennem dit professionelle arbejde, og ønsker at forstå bæredygtighedens betydning for din virksomheds udvikling og succes.
Udbytte
Når du har taget faget Bæredygtig forretningsforståelse vil du
- have en dybdegående forståelse af bæredygtighed og dens betydning for virksomheder og samfund.
- lære at anvende praktiske metoder og redskaber til bæredygtig forretningsforståelse og forretningsudvikling.
- kunne kortlægge og vurdere mål og handlinger for virksomheder og forretningsområder i forhold til bæredygtighed og de 17 verdensmål.
- være i stand til at kommunikere mål og indsatser til relevante interessenter på en klar og præcis måde.
- have de nødvendige kompetencer til at håndtere udviklingsorienterede situationer og deltage i tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i forbindelse med udviklingen af bæredygtige forretningsmodeller og -værdikæder.
Praktisk
- fag på det merkantile område / obligatorisk fag på akademiuddannelse i Bæredygtighed og grøn omstilling / valgfag på en vilkårlig AU
- Hvor meget tid skal jeg bruge på mit online fag?
- omfang: 5 ECTS-point
- mundtlig eksamen på baggrund af erhvervscase (intern censur)
- studieordning, AU i Bæredygtighed og grøn omstilling (pdf)
- bogliste
- faget foregår 100% online - Hvad kan jeg forvente, når jeg studerer hos SmartLearning?
SmartLearnings online fag i Bæredygtig forretningsforståelse er så fleksibelt, at du kan tilrettelægge forløbet efter dine arbejdsmæssige og private forhold. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.