Marketingplanlægning og -forhandling

Vil du gerne arbejde effektivt med markedsføring, både nationalt og uden for landets grænser? På Marketingplanlægning og -forhandling lærer du at gennemføre virksomhedens markedsføringsaktiviteter, og at styre forhandlingsprocessen fra start til slut.

Introduktion

Akademifaget Marketingplanlægning og -forhandling giver dig kompetencerne til at analysere og vurdere et givent marked med henblik på markedsføringstiltag i virksomheden. Du bliver bekendt med markedsanalyse, markedsføringsloven og hvordan du laver en markedsføringsplan.

Vi beskæftiger os bl.a. med

  • markedsføringsplanlægning, herunder implementering, opfølgning og roller
  • forhandlingsteknikker, forhandlingskommunikation og forhandlingsprocesser i kulturteorier og -analyse
  • juridiske forhold indenfor aftaleret, e-handel og markedsføringsloven

Relevans

Faget er relevant for dig, der gerne vil kunne udarbejde, planlægge, vurdere og gennemføre løsninger vedrørende virksomhedens markedsføringsaktiviteter, nationalt såvel som internationalt, og med indsigt i kultur og tværkulturelle problemstillinger.

Udbytte

På faget får du kompetencerne til at

  • vurdere markeder og salgspotentiale på baggrund af en række prognostiske metoder
  • deltage i virksomhedens markedsføringsplanlægning med hensyntagen til tværkulturelle problemstillinger
  • styre forhandlingsprocessen gennem de faser og trin der indgår i en forhandlingssituation

Du kvalificeres desuden til at kunne analysere markedsføringsmæssige forhold vedrørende kultur og tværkulturelle problemstillinger, med indsigt i kulturteori og kulturanalyse, og derved udarbejde en effektiv markedsføringsplan.

Praktisk

Du kan tage Marketingplanlægning og -forhandling som et af de første skridt på vejen til en akademiuddannelse i Salg og markedsføring, eller som et enkeltfag i markedsføring.

Marketingplanlægning og -forhandling foregår online. Du får derfor et fleksibelt studie, hvor du selv bestemmer når og hvor du vil studere. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden professionelt.

Tilbage

Underviser

Lars Skovhus

Har du spørgsmål?

Kontakt vores studievejleder

Liselotte Hansen

Studievejleder