Transportjura

Ved transport af en vare, gælder en række regler og risici der er vigtige at holde sig for øje, for at undgå uventede tab til virksomheden. Faget Transportjura giver dig et overblik over relevante regler, og giver dig kompetencerne til at vurdere virksomhedens aftaler og forsikringer.

Introduktion

Transportjura giver dig indsigt i hvilke regler der gør sig gældende ved transport på tværs af grænser, og hvilke typer dokumenter der skal udfyldes ved international transport. Samtidig får du god indsigt i generel søret.

Du lærer på faget om

  • konsekvenserne af forskellige transportformer for virksomheden, leverandøren og andre samarbejdspartnere
  • NSAB 2000 og INCOTERMS 2010
  • aktører på transportmarkedet, og hvad de hver især betyder for dine fragtmuligheder
  • transportjuridiske aspekter til gavn for dig og virksomheden, herunder transportdokumenter og standardaftaler, samt konsekvenser af disse for godsets bevægelighed på tværs af grænser og ved forskellige transportformer

Relevans

Faget er relevant for dig, der gerne vil have kompetencerne til at håndtere de juridiske aspekter i et transportdokument, samt at vurdere forskellen på transport- og udleveringsansvar.

Udbytte

Dit udbytte: med faget bliver du i stand til at

  • varetage din virksomheds transportjuridiske udfordringer
  • foretage de rigtige valg med juridiske aspekter in mente, og at vælge den rigtige transportform
  • være med til at sikre en effektiv godstransport via indsigt i hvilke konsekvenser forskellige typer af gods kan have for bevægeligheden

Praktisk

Transportjura er så fleksibelt at du kan planlægge forløbet efter dine arbejdsmæssige og private forhold. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.

Tilbage

Underviser

Klaus Vestergaard Krogh

Har du spørgsmål?

Kontakt vores studievejleder

Liselotte Hansen

Studievejleder