Coaching i organisationer

En vigtig del af at være leder er at kunne udvikle og coache medarbejderne. Som leder har du styr på det faglige - men er du god til at lære fra dig? Coaching i organisationer udstyrer dig med kompetencer indenfor coaching og personaleudvikling.

Introduktion

Coaching er et vigtigt redskab for dig som leder, da du ved hjælp af coachingteknikker og samtalemodeller kan bidrage til at åbne op for udviklingen af medarbejdernes kompetencer og læring.

På Coaching i organisationer lærer du om

  • coaching, både som samtalemodel og hvordan coaching kan bruges i hverdagen
  • kommunikation i medarbejdersamtalen, så du kan styre samtalen i en retning der sætter gang i udviklings- og reflektionsprocesser hos din medarbejder og samtalepartner
  • din egen kommunikation, og hvordan den kan kan få en positiv indflydelse i organisationen

Relevans

Coaching i organisationer er relevant for dig, der som leder gerne vil kunne coache medarbejderne med henblik på at fremme organisatoriske mål gennem udvikling og læring.

Udbytte

På faget får du kompetencerne til at

  • udføre coachingsamtaler og arbejde målrettet med coaching på tværs i organisationen
  • fremstå i rollen som coach, således at dine samtalepartnere ikke blot ser dig som leder, men også i rollen som coach
  • indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser inden for coaching

 Praktisk

Faget foregår online, hvorfor du får et fleksibelt studieforløb, hvor du bestemmer hvor og hvornår du vil studere. På faget tager vi udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.

Tilbage

Underviser

Kirsten Simonsen

Har du spørgsmål?

Kontakt vores studievejleder

Liselotte Hansen

Studievejleder