Vil du gerne tage et fag i dit eget tempo og kribler det i fingrene for at komme i gang med det samme? Så er Programmering en oplagt mulighed. Faget er med løbende optag, og du bestemmer selv, hvor hurtigt du vil gennemføre faget. Du kan dog maksimalt bruge 6 måneder. Der bliver afviklet eksaminer cirka hver 3 måned.
Introduktion
På faget bliver du indført i logikken bag programmering og får et grundlæggende kendskab til programmeringssproget C#, som blandt andet bruges til udvikling af applikationer, apps, webløsninger og store systemer
På faget beskæftiger vi os bl.a. med
- grundlæggende principper og teknikker for programmering i C#
- opbygning af mindre programmer i C#
- algoritmeskabeloner, simple designmønstre og abstraktioner
Relevans
Faget er for dig, der gerne vil indgå som deltager i programmeringsprojekter og kunne udvikle kvalitetsprogrammer i et moderne programmeringssprog.
Udbytte
Faget sikrer dig kompetencerne til at
- udarbejde programmer der kan løse simple problemstillinger
- anvende standardbibliotekerne i C# og installere udvidelser
- arbejde i udviklingsmiljøet C#
- kunne tilegne dig yderligere kompetencer inden for programmering og softwareudvikling og dermed bruge faget som et springbræt til at få yderligere kvalifikationer
Praktisk
- fag fra området service, produktion, IT, bygge og anlæg / obligatorisk fag på akademiuddannelsen (AU) i IT / valgfag på en vilkårlig AU
- Hvor meget tid skal jeg bruge på mit online fag?
- omfang: 5 ECTS point
- mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition (ekstern censur)
- det kan evt. være nyttigt først at tage Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning
- NB det anbefales at du har engelsk på niveau C
- studieordning, AU i IT (pdf)
- bogliste
- faget er 100% online - Hvad kan jeg forvente, når jeg studerer hos SmartLearning?
- faget understøttes af adaptive læringsmoduler, som giver dig personaliseret læring og har til mål at gøre dig bevidst kompetent
Da faget foregår online, er det så fleksibelt at du kan tilpasse studiet til dine arbejdsmæssige og private forhold, så du kan studere når og hvor det passer dig bedst. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.