Niveau

Kort Videregående Uddannelse (KVU)

Fremtidsmuligheder

Diplomuddannelse

Varighed

ca. 2-3 år på deltid

Vil du rekruttere de rigtige, udvikle dem, du har, og bygge en arbejdsplads, folk bliver på? Så er akademiuddannelsen i HR dit næste skridt. Du læser 100 % online, du læser på deltid ved siden af dit job, og du sætter selv uddannelsen sammen af de kurser, der giver mest værdi hos dig.

Hvad er en akademiuddannelse i HR?

Akademiuddannelsen i HR, eller Human Resource, er en videregående uddannelse på deltid til dig, der arbejder med mennesker i en organisation. Hele uddannelsen er 60 ECTS, og den er bygget af moduler. Derfor behøver du ikke beslutte dig for det hele i dag: du kan starte med ét kursus, se hvordan det passer ind i din hverdag, og bygge videre derfra. Opfylder du ikke adgangskravene, findes der en vej ind via en realkompetencevurdering.

Det bedste ved formatet er, at du arbejder med eksempler fra virkeligheden. Når du regner på HR-nøgletal eller tester et nyt værktøj, gør du det på din egen arbejdsplads. Du tager altså med på arbejde i morgen, hvad du læser i aften.

Læs din HR-uddannelse online på deltid, mens du arbejder

Vi har undervist online i 30 år, og vi har ingen campus. Det betyder, at du læser HR som fjernundervisning uden faste mødetider, uanset om du bor i Aalborg, Aabenraa eller på et hotelværelse i Hamborg. Du møder ikke op klokken 17 en tirsdag. Du læser, når din kalender siger, at der er plads.

Sådan ser hverdagen ud som online studerende hos os:

  • Materialet ligger klar på vores studieplatform, så du kan gå til og fra.
  • Tempoet sætter du selv inden for kursets ramme.
  • Underviseren er kun en mail eller et opkald væk, når noget driller.
  • Eksamen tager du online, og du får et bevis med ECTS bagefter.

Hvilke HR kurser kan du tage online

Fundamentet er de obligatoriske fag. Her lærer du at drive de klassiske HR-processer, at læse tal og nøgletal, og at koble HR til det, forretningen faktisk skal levere. Derfra vælger du selv retningen:

  • Personalejura: ansættelsesret, kontrakter og organisationsret, så du kan handle rigtigt, når en sag opstår.
  • Kompetenceudvikling: kortlæg behovet, byg forløbet, og få medarbejderne til at vokse.
  • Kunstig intelligens: brug AI klogt og ansvarligt i rekruttering, screening og dokumentation.
  • Ledelse: hent valgfag fra akademiuddannelsen i ledelse, hvis du styrer mod en lederrolle.

Med de kurser i tasken søger du job som HR-assistent, HR-koordinator, HR-konsulent, HR-partner, personalekonsulent eller rekrutteringsansvarlig. Flere bruger uddannelsen til at gå fra en HR-opgave ved siden af jobbet til en hel HR-funktion.

HR-fagene er på 10 ECTS, du kan starte både forår og efterår, og du kan tage dem enkeltvis eller samle 60 ECTS til den fulde akademiuddannelse.

Undervisere, der selv arbejder med HR

Dine undervisere underviser ikke kun i HR. De sidder også selv i faget, som konsulenter, som HR-ansvarlige eller som jurister, og de har gjort det i mange år. Derfor kommer eksemplerne fra rigtige arbejdspladser og ikke kun fra en lærebog. Og derfor kan du spørge om netop den sag, der driller hos dig lige nu, og få et svar, du kan bruge på mandag.

Detajler om uddannelsen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 3615 4519

Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 14.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00

Akademiuddannelsen i HR svarer til en Kort Videregående Uddannelse (KVU) og består af 60 ECTS point. Når du har 60 ECTS er du ved vejs ende og kan tilføje en ny uddannelse til dit CV. Undervejs på din uddannelse skal du tage:

Obligatoriske fag

Du skal have alle obligatoriske fag (20 ECTS). Dem kan du ikke slippe udenom!

Valgfag

Du skal vælge valgfag for 30 ECTS, der gør din faglighed unik. Du må gerne tage valgfag fra andre akademiuddannelser, men du må maks have 10 ECTS fra et andet fagområde.

Du må maks have 10 ECTS fra et andet fagområde. Se en oversigt over fagområder her

Afgangsprojekt

Vil du nyde turen i et afslappet tempo? Vælg 10 ECTS pr. halvår, og stræk uddannelsen over 3 år. 

Eller er du klar til at sætte farten op? Tag flere fag, og sprint igennem studiet hurtigere. 

Din rejse, dine regler: tag en pause, når livet kalder, og hop tilbage på skolebænken, når du er klar. Det eneste krav er, at du har alle 60 ECTS-point i hus inden for 6 år fra du startede på dit første fag.

Er du nysgerrig på, hvordan din uddannelse kunne se ud? Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og lad os sammen lægge en uddannelsesplan.

Find studieordningen for AU i HR her (pdf)

Er du på jagt efter en tidligere studieordning kan du finde den i vores bibliotek over tidligere studieordninger

Det er tid til at blive klogere på adgangskravene:

  • Har du en erhvervsuddannelse? Perfekt – du er allerede i målgruppen og kan optages      eller
  • Har du gymnasiet i bagagen eller noget tilsvarende? Tilsæt to års erfaring på arbejdsmarkedet, og du er klar til at blive optaget

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav? Bare rolig, måske kan du stadig komme ind på uddannelsen. Du kan søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), hvor din erfaring tages med i betragtning. Læs mere og start ansøgningen her

Har du viden og erfaring, men mangler papir på det?

Intet problem. Du kan søge en Realkompetencevurdering (RKV).

En RKV giver dig bevis på dine kompetencer – uanset om du har lært dem på jobbet, gennem kurser eller frivilligt arbejde. Fedt, ikke?

Du kan søge om tre forskellige slags RKVér:

  • Adgangsbevis – Har du erfaringen, men mangler de formelle adgangskrav til at komme ind på din drømmeuddannelse?
    Dette bevis giver dig adgang til uddannelsen alligevel.

  • Kompetencebevis – Er du allerede knivskarp på et modul(fag) på enten AU eller diplom?

Spring det over og kom hurtigere i mål.

  • Uddannelsesbevis – Har du erfaring nok til at matche en hel AU eller Diplomuddannelse?
    Så kan du få beviset på at du har kompetencerne der svarer til uddannelsen.

Klar til at få papir på dine skills?

Læs mere og start din ansøgning her!

Vi vil så gerne have dig med ombord! Betaling skal i hvert fald ikke stå i vejen for at du kan få nye værktøjer i din rygsæk. Vi har derfor samlet de bedste tilskudsmuligheder her på siden og så har vi forsøgt at gøre betaling fleksibel.

Betaling

  • Betal per fag - du eller din arbejdsplads behøver ikke at lægge alle pengene på én gang – du betaler kun for hvert fag, efterhånden som du tilmelder dig. Og husk, bøgerne kommer oveni
  • Betal i rater - du kan på mange af vores fag dele din betaling op. Bliv klogere på muligheden her

Tilskudsmuligheder

Du er kun et klik væk fra at starte din uddannelse! For at tilmelde dig et fag, skal du gå til det fag, som du har særligt i kikkerten og udfylde en online tilmeldingsblanket. Efter tilmelding vil du modtage alle de relevante oplysninger, såsom startdato, status på faget og bogliste.

Vores tilgang giver dig fuld kontrol: Du forpligter dig kun til ét fag ad gangen. Når du er klar til at fortsætte din rejse, kan du nemt tilmelde dig det næste fag efter eget valg. 

Bliv endnu klogere på tilmeldingsprocessen her

Har du brug for at varme op til din akademiuddannelse? Uanset om du er helt grøn eller bare skal have genopfrisket hvordan det er at studere, så er vores skræddersyede indledende kursus: Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning din genvej til succes på akademiuddannelserne.

Hos SmartLearning kan du studere 100% online. Det giver dig frihed, fleksibilitet – og mere tid til alt det, der er vigtigt i dit liv.

Giv din karriere et boost i toget på vej til arbejde, når børnene er lagt i seng om aftenen eller fra hængekøjen i sommerhuset. 

Vi er med dig, hvorend du er – og du kan altid sløre din baggrund i Zoom, hvis du ikke vil dele dine bunker af vasketøj med os andre 😉

Din underviser er særlig dygtig til at undervise online – så dit udbytte af faget bliver mindst lige så godt som ved god gammeldags fremmødeundervisning. Det er vi faktisk ret stolte af, at du bare ved det.

Vil du læse mere om livet som online-studerende, så tjek de her artikler ud:

Tag springet og bliv en stærk medspiller i enhver personaleafdeling med en Akademiuddannelse (AU) i HR. Du bliver klar til at træde ind i en nøglerolle, hvor dit fokus på HR, personaleudvikling og personaleadministration kan være afgørende for din virksomheds succes.

Men rejsen stopper ikke her. Med uddannelsen i hus åbnes dørene til yderligere uddannelse – du kan bygge ovenpå med en Diplomuddannelse og senere hen en Mastergrad. Hver uddannelse bygger på den foregående og udvider dit professionelle landskab, så du kan nå nye højder i din karriere.

Byg din uddannelse

Her er to eksempler på, hvordan du kan sammensætte din uddannelse hos SmartLearning. Du er velkommen til at kontakte vores studievejleder for yderligere råd og vejledning.

Pernille, 34 år

Pernille har netop fået tilbudt at opbygge HR-området i en mindre virksomhed, herunder også den juridiske enhed. Hun vil gerne dygtiggøre sig og meget gerne hurtigt, så hun kan blive en skarp leder af afdelingen fra start.

Pernille bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år: 

  • HR i praksis (10 ECTS)
  • Forretningsdrevet HR (10 ECTS) 

Andet år:

  • Personalejura (10 ECTS)
  • Kompetenceudvikling (10 ECTS)
  • Anvendelse af kunstig intelligens (10 ECTS) 

Tredje år:

  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Jens, 43 år

Jens vil gerne skærpe sine kompetencer inden for HR-området og efter en større organisatorisk ændring. Virksomheden har behov for at tænke HR på et mere strategisk plan ligesom virksomheden skal kortlægge, hvordan de skal ruste sig til fremtiden.

Jens bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år: 

  • Forretningsdrevet HR (10 ECTS)
  • HR i praksis (10 ECTS)

Andet år: 

  • Det strategiske lederskab (10 ECTS)
  • Kompetenceudvikling (10 ECTS) 

Tredje år:

  • Personalejura (10 ECTS)

Jens tager her pause fra studiet på grund af en større omorganisering i virksomheden 

Fjerde år: 

  • Afgangsprojekt (10 ECTS) 

Obligatoriske fag

Valgfag

Online læring – tilpasset dit liv

Er du på udkig efter et fag eller en hel uddannelse med ECTS på akademi- eller diplomniveau? Eller vil du bare gerne styrke dine kompetencer med et kort kursus?

Hos SmartLearning er du garanteret fleksibel online undervisning, der passer ind i din hverdag – uanset om du går efter et helt studie eller vil dykke ned i et enkelt emne. Du bestemmer hvor, hvornår og hvordan du lærer bedst.