Introduktion
Formålet med faget Ledelse og coaching er, at gøre dig i stand til at analysere, reflektere og benytte coaching i din ledelsestænkning og ledelseskommunikation i forhold til medarbejder- såvel som organisationsudvikling.
På Ledelse og coaching lærer du at
- bruge forskellige teoretiske tilgange til ledelsesmæssig coaching, herunder at overføre dem til praksis
- benytte redskaber indenfor koncepterne organisationsudvikling, forandringsledelse og konflikthåndtering
- bidrage effektivt til at kompetenceudvikle virksomhedens medarbejdere, både på team- og individ-basis
Faget udvider dine kompetencer indenfor ledelsesmæssig coaching og udvikling af virksomhedens medarbejdere.
Relevans
Faget er relevant for dig, der gerne vil kunne bruge coaching i dit daglige arbejde som leder, og integrere det i din ledelseskommunikation - hvad enten du står over for ledelsesmæssige coaching-udfordringer, eller blot føler at du bør udvide dine kompetencer indenfor dette område.
Udbytte
På faget får du kompetencerne til at
- tilpasse din formidling til virksomhedens strategiske mål, mission og visioner
- formidle de personaleudviklingsprocesser du sætter i værk på den mest effektive måde
- identificere organisationens såvel som dit eget behov for yderligere kompetenceudvikling
Praktisk
- valgfag på diplomuddannelsen i Ledelse
- hvor meget tid skal jeg bruge på mit online fag?
- omfang: 5 ECTS-point
- afsluttes med en skriftlig opgave på max 8 normalsider (intern censur)
- studieordning, diplom i Ledelse (pdf)
- eksamenskatalog
- bogliste
- faget foregår 100% online - Hvad kan jeg forvente, når jeg studerer hos SmartLearning?
SmartLearnings online diplomfag Ledelse og coaching er så fleksibelt at du kan tilrettelægge dit studie, så det passer bedst ind i din hverdag. På faget tager vi udgangspunkt i dine ledelsesmæssige problemstillinger og erfaringer, så din læring forankres i din daglige praksis.