Niveau

Kort Videregående Uddannelse (KVU)

Fremtidsmuligheder

Diplomuddannelse

Varighed

ca. 2-3 år på deltid

Velkommen til Akademiuddannelsen i IT! Uddannelsen er til dig, elsker at kode, problemløse, skabe systemer eller vil være virksomhedens helt, der sikrer en høj IT-sikkerhed - og i øvrigt blive en super eftertragtet medarbejder på arbejdsmarkedet.

 

Verden - og ikke mindst arbejdsmarkedet - bliver mere og mere digitaliseret. Udbredelsen af kunstig intelligens sætter kun skub under den udvikling. For mange virksomheder betyder det, at der bliver brug for mange flere som dig: Dygtige IT-eksperter. Både dem med de brede kompetencer og dem, der specialiserer sig indenfor deres niche. Uanset hvad din drøm er, vil en IT-uddannelse åbne mange døre for dig - nu og i fremtiden!

 

Uanset om du er interesseret i softwareudvikling, it-sikkerhed, drift eller kunstig intelligens, giver vi dig de nødvendige færdigheder til at forstå, anvende og skabe IT-løsninger. Med fokus på både teori og praktiske anvendelser, bliver du klar til at løse komplekse teknologiske udfordringer og drive innovation i den digitale verden. 

Vi gør en ære ud af, at du skal lære en masse, som du kan bruge her og nu i dit arbejde. Det betyder at du skal arbejde med eksempler fra virkeligheden (måske endda dit eget arbejde), når du for eksempel lærer at udvikle dine egne programmer og designe og anvende databaser.

Hos SmartLearning kan du løbende bygge din IT-uddannelse efter dine interesser: Er du mest til grafik design, anvendelse af kunstig intelligens, IT-sikkerhed, webudvikling - eller måske en blanding?

Din uddannelse er 100% online, og giver dig fleksibilitet til at jonglere karriere, kompetenceudvikling og privatliv.

Uddannelsen er et deltidsstudie, hvor du kan mixe og matche fag på 5 eller 10 ECTS. Du kan på den måde sammensætte en uddannelse, som passer perfekt til dig. 

Du bestemmer selv, om du vil gå all in og tage hele akademi-pakken eller bare håndplukke de fag, du brænder mest for. Hvert fag er selvfølgelig afsluttet med en eksamen, og du får et bevis, som du kan tage med i hånden, når du skal til næste løn- eller jobsamtale.

Detajler om uddannelsen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 3615 4519

Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00

Akademiuddannelsen i IT svarer til en Kort Videregående Uddannelse (KVU) og består af 60 ECTS point. Når du har 60 ECTS er du ved vejs ende og kan tilføje en ny uddannelse til dit CV. Undervejs på din uddannelse skal du tage:

Obligatoriske fag

Du skal have alle obligatoriske fag (20 ECTS). Dem kan du ikke slippe udenom!

Valgfag

Du skal vælge en række valgfag - de gør din faglighed unik. Omfanget af valgfag afhænger af, hvilken uddannelsesretning, som du går med, men her får du et overblik over valgfagene, som er på uddannelsen og som du kan vælge imellem:

Afgangsprojekt

Retning udvikling – dyk ned i en verden af softwareudvikling

På retning Udvikling fokuserer vi på, hvordan du kan udvikle idéer og gennemføre projekter. Lyder det som noget for dig, så skal du over de obligatoriske fag vælge mellem de her fag, som er det vi kalder for retningsbestemte obligatoriske fag:

Retning Drift – dyk ned i en verden af administration og drift

På retning Drift fokuserer vi på teoretiske og metodiske systemadministrationsopgaver og IT-drift alt sammen med et godt blik for IT-sikkerhed. Lyder det som noget for dig, så skal du ud over de obligatoriske fag skal du have de her fag, som er det vi kalder for retningsbestemte obligatoriske fag:

Uden retning - frihed til at vælge

Kører du uden retning, er det op til dig at skabe din unikke uddannelse. Du har frihed til at sammensætte og præge din uddannelse, så den passer til dig. Du skal selvfølgelige have de obligatoriske fag på uddannelsen, og så gælder: 

  • Valgfag for 30 ECTS. Vælg dem, der får din læselyst til spirer
  • Du må gerne tage valgfag fra andre akademiuddannelser, men du må højst have 15 ECTS fra et andet fagområde. Se en oversigt over fagområder her

Vil du nyde turen i et afslappet tempo? Vælg 10 ECTS pr. halvår, og stræk uddannelsen over 3 år. 

Eller er du klar til at sætte farten op? Tag flere fag, og sprint igennem studiet hurtigere. 

Din rejse, dine regler: tag en pause, når livet kalder, og hop tilbage på skolebænken, når du er klar. Det eneste krav er, at du har alle 60 ECTS-point i hus inden for 6 år fra du startede på dit første fag.

Er du nysgerrig på, hvordan din uddannelse kunne se ud? Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og lad os sammen lægge en uddannelsesplan.

Find studieordningen for AU i IT her (pdf)

Er du på jagt efter en tidligere studieordning, så kan du finde den i vores bibliotek over historiske studieordninger

Det er tid til at blive klogere på adgangskravene:

  • Har du en erhvervsuddannelse? Perfekt – du er allerede i målgruppen og kan optages
  • Har du gymnasiet i bagagen eller noget tilsvarende? Tilsæt to års erfaring på arbejdsmarkedet, og du er klar til at blive optaget
  • Opfylder du ikke de formelle adgangskrav? Bare rolig, måske kan du stadig komme ind på uddannelsen. Du kan søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), hvor din erfaring tages med i betragtning. Læs mere og start ansøgningen her

  • Har du allerede kompetencerne, men mangler et formelt bevis? Så kan du søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), og få afklaret om du kan få et bevis uden at tage faget eller måske endda hele uddannelsen. Se mere og start ansøgningen her
  • Test din viden om IT. På IT-området har du mulighed for at teste dine færdigheder og opnå et certifikat som bevis på din viden. Dit certifikat kan du bruge i forbindelse med din RKV-ansøgning. Bliv klogere på muligheden og start din selvtest her

Vi vil så gerne have dig med ombord! Betaling skal i hvert fald ikke stå i vejen for, at du kan få nye værktøjer i din rygsæk. Vi har derfor samlet de bedste tilskudsmuligheder her på siden og så har vi forsøgt at gøre betaling fleksibel.

Betaling

  • Betal per fag: Du eller din arbejdsplads behøver ikke at lægge alle pengene på én gang – du betaler kun for hvert fag, efterhånden som du tilmelder dig. Men husk bøgerne kommer oveni
  • Betal i rater: Du kan på mange af vores fag dele din betaling op. Bliv klogere på muligheden her

Tilskudsmuligheder

Du er kun et klik væk fra at starte din uddannelse! For at tilmelde dig et fag, skal du gå til det fag, som du har særligt i kikkerten og udfylde en online tilmeldingsblanket. Efter tilmelding vil du modtage alle de relevante oplysninger, såsom startdato, status på faget og bogliste.

Vores tilgang giver dig fuld kontrol: Du forpligter dig kun til ét fag ad gangen. Når du er klar til at fortsætte din rejse, kan du nemt tilmelde dig det næste fag efter eget valg. 

Bliv endnu klogere på tilmeldingsprocessen her

Har du brug for at varme op til din akademiuddannelse? Uanset om du er helt grøn eller bare skal have genopfrisket hvordan det er at studere, så er vores to skræddersyede indledende kurser din genvej til succes på akademiuddannelserne.

Du kan blive klogere på vores indledende kurser lige her.

Hos SmartLearning kan du studere 100% online. Det giver dig frihed, fleksibilitet – og mere tid til alt det, der er vigtigt i dit liv.

Giv din karriere et boost i toget på vej til arbejde, når børnene er lagt i seng om aftenen eller fra hængekøjen i sommerhuset. 

Vi er med dig, hvorend du er – og du kan altid sløre din baggrund i Zoom, hvis du ikke vil dele dine bunker af vasketøj med os andre 😉

Din underviser er særlig dygtig til at undervise online – så dit udbytte af faget bliver mindst lige så godt som ved god gammeldags fremmødeundervisning. Det er vi faktisk ret stolte af, at du bare ved det.

Vil du læse mere om livet som online studerende, så tjek de her artikler ud:

Tag skridtet og bliv en eftertragtet ekspert inden for IT-sektoren med en Akademiuddannelse (AU) i IT. Gennem uddannelsen bliver du rustet til at indtage centrale roller som IT-projektleder, systemadministrator, it-konsulent eller softwareudvikler, hvor din dybdegående viden og teknologiske færdigheder bliver essentielle for din virksomheds udvikling og succes.

Men rejsen stopper ikke her. Med uddannelsen i hus åbnes dørene til yderligere uddannelse – du kan bygge ovenpå med en Diplomuddannelse og senere en Mastergrad. Hver uddannelse bygger på den foregående og udvider dit professionelle landskab, så du kan nå nye højder i din karriere.

Byg din uddannelse

Her er to eksempler på, hvordan du kan sammensætte din uddannelse hos SmartLearning. Du er velkommen til at kontakte vores studievejleder for yderligere råd og vejledning.

Signe, 45 år

Signe er 45 år og er netop blevet ansat som softwareudvikler i en større virksomhed. Hun har ingen formel uddannelse i IT, al hendes viden har hun fra selv at have prøvet sig frem og søgt efter løsninger i fora. Signe vil derfor gerne have papir på sine evner. Signe er også spændt på at udfylde alle de "huller" i hendes viden, som hun ikke er stødt på ved at lære på egen hånd.

Signe bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år:

  • Programmering (5 ECTS)
  • IT-sikkerhed (5 ECTS)
  • Database (5 ECTS)
  • Videregående programmering (10 ECTS)

Andet år:

  • Cloud (5 ECTS)
  • Systemudvikling (5 ECTS)
  • Videregående IT-sikkerhed (5 ECTS)
  • Signe holder pause fra studiet pga et vigtigt IT-projekt på arbejde

Tredje år:

  • Avanceret programmering (10 ECTS)
  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Morten, 29 år

Morten har altid haft naturligt flair for IT, og han kan ikke få nok af at lære nyt og nørde IT sammen med andre. Primært derfor tilmelder han sig AU i IT - men de gode udsigter til et velbetalt job gør da heller ikke noget.

Morten bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år:

  • Programmering (5 ECTS)
  • Databaser (5 ECTS)
  • IT-sikkerhed (5 ECTS)
  • Cloud (5 ECTS)
  • Videregående IT-sikkerhed (5 ECTS)

Andet år:

  • Systemdrift (10 ECTS)
  • Anvendelse af kunstig intelligens (10 ECTS)

Tredje år:

  • Systemudvikling (5 ECTS)
  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Obligatoriske fag

Valgfag

„At læse hos SmartLearning, er netop det, smart læring. Du strukturerer selv hvor, hvornår og hvordan du lærer bedst.“ – Louise

Din uddannelse skal passe ind i din hverdag. Derfor har vi skruet helt op for fleksibiliteten – men fællesskabet med dine medstuderende og din direkte line til underviseren har vi ikke pillet ved.

Er du nysgerrig på hvordan din undervisning fungerer? Say no more!

„Vi værner om, at din uddannelse altid er så fleksibel, som overhovedet muligt. Det meste af din undervisning kan du tage præcis, når det passer dig. Men menneskelig kontakt kommer du ikke til at mangle (tværtimod): Du har altid en direkte linje til din underviser, som guider dig personligt gennem dit læringsforløb“

Kristina Bille Grill-Henriksen, Uddannelseschef

Sådan fungerer din online undervisning