Niveau

Kort Videregående Uddannelse (KVU)

Fremtidsmuligheder

Diplomuddannelse

Varighed

ca. 2-3 år på deltid

Velkommen til Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion! Uddannelsen er for dig, der elsker at tænke ud af boksen, få nye idéer og sætte tiltag i gang. Hvor kreativ er din hjerne?

 

Dine forbilleder er mennesker, der turde sætte spørgsmålstegn ved det kendte og sætte nye standarder i hver deres arena. Dén energi drømmer du om at fusionere med dit arbejdsliv.

 

Uanset om dit fokus er på at nytænke eksisterende processer eller skabe helt nye, klæder vi dig på med skarpe kompetencer så du kan analysere, planlægge og vurdere hvornår og hvordan nye idéer, systemer og metoder skal implementeres i produktionen. På den måde er du og din virksomhed altid med i fronten af feltet.  

Vi gør en ære ud af, at du skal lære en masse, som du kan bruge her og nu i dit arbejde. Det betyder at du skal arbejde med eksempler fra virkeligheden (måske endda dit eget arbejde), når du for eksempel lærer at udarbejde en projektplan eller bruge værktøjer til digitalisering af værdi- og forsyningskæder.

Din uddannelse er 100% online, og giver dig fleksibilitet til at jonglere karriere, kompetenceudvikling og privatliv.

Uddannelsen er et deltidsstudie, hvor du kan mixe og matche fag på 5 eller 10 ECTS. Du kan på den måde sammensætte en uddannelse, som passer perfekt til dig. 

Du bestemmer selv, om du vil gå all in og tage hele akademi-pakken eller bare håndplukke de fag, du brænder mest for. Hvert fag er selvfølgelig afsluttet med en eksamen, og du får et bevis, som du kan tage med i hånden, når du skal til næste løn- eller jobsamtale.

Detajler om uddannelsen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 3615 4519

Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00

Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion svarer til en Kort Videregående Uddannelse (KVU) og består af 60 ECTS point. Når du har 60 ECTS er du ved vejs ende og kan tilføje en ny uddannelse til dit CV. Undervejs på din uddannelse skal du tage:

Obligatoriske fag

Du skal have alle obligatoriske fag (20 ECTS). Dem kan du ikke slippe udenom!

Valgfag

Du skal vælge en række valgfag - de gør din faglighed unik. Omfanget af valgfag afhænger af, hvilken uddannelsesretning, du går med, men her får du et overblik over valgfagene, som er på uddannelsen

Afgangsprojekt

Retning innovation – dyk ned i en verden af innovation

På retning Innovation fokuserer vi på, hvordan du kan udvikle idéer og lede projekter. Lyder det som noget for dig, så skal du ud over de obligatoriske fag have de her fag, som er det vi kalder for retningsbestemte obligatoriske fag:

  1. Innovation i Praksis (10 ECTS)
  2. Konceptudvikling og Forretningsmodeller (10 ECTS)
  3. Plus valgfrie valgfag (10ECTS) - og det er helt valgfrit, du kan nemlig tage et fag blandt alle vores akademiuddannelser!

Uden retning - frihed til at Vælge
Kører du uden retning, er det op til dig at skabe din unikke uddannelse. Du har frihed til at sammensætte og præge din uddannelse, så den passer til dig. Du skal selvfølgelige have de obligatoriske fag på uddannelsen, og så gælder: 

  • Valgfag for 30 ECTS. Vælg dem, der får din læselyst til at spire
  • Du må gerne tage valgfag fra andre akademiuddannelser, men du må maks have 15 ECTS fra et andet fagområde. Se en oversigt over fagområder her

Vil du nyde turen i et afslappet tempo? Vælg 10 ECTS pr. halvår, og stræk uddannelsen over 3 år. 

Eller er du klar til at sætte farten op? Tag flere fag, og sprint igennem studiet hurtigere. 

Din rejse, dine regler: tag en pause, når livet kalder, og hop tilbage på skolebænken, når du er klar. Det eneste krav er, at du har alle 60 ECTS-point i hus inden for 6 år fra du startede på dit første fag.

Er du nysgerrig på, hvordan din uddannelse kunne se ud? Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og lad os sammen lægge en uddannelsesplan.

Find studieordningen for AU i Innovation, produkt og produktion her (pdf)

Er du på jagt efter en tidligere studieordning kan du finde den i vores bibliotek over tidligere studieordninger

Det er tid til at blive klogere på adgangskravene:

  • Har du en erhvervsuddannelse? Perfekt – du er allerede i målgruppen og kan optages
  • Har du gymnasiet i bagagen eller noget tilsvarende? Tilsæt to års erfaring på arbejdsmarkedet, og du er klar til at blive optaget
  • Opfylder du ikke de formelle adgangskrav? Bare rolig, måske kan du stadig komme ind på uddannelsen. Du kan søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), hvor din erfaring tages med i betragtning. Læs mere og start ansøgningen her

Har du allerede kompetencerne, men mangler et formelt bevis? Så kan du søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), og få afklaret om du kan få et bevis uden at tage faget eller måske endda hele uddannelsen. Se mere og start ansøgningen her.

Vi vil så gerne have dig med ombord! Betaling skal i hvert fald ikke stå i vejen for at du kan få nye værktøjer i din rygsæk. Vi har derfor samlet de bedste tilskudsmuligheder her på siden og så har vi forsøgt at gøre betaling fleksibel. De indledende fag

Betaling

  • Betal per fag - du eller din arbejdsplads behøver ikke at lægge alle pengene på én gang – du betaler kun for hvert fag, efterhånden som du tilmelder dig. Og husk, bøgerne kommer oveni
  • Betal i rater - du kan på mange af vores fag dele din betaling op. Bliv klogere på muligheden her

Tilskudsmuligheder

Du er kun et klik væk fra at starte din uddannelse! For at tilmelde dig et fag, skal du gå til det fag, som du har særligt i kikkerten og udfylde en online tilmeldingsblanket. Efter tilmelding vil du modtage alle de relevante oplysninger, såsom startdato, status på faget og bogliste.

Vores tilgang giver dig fuld kontrol: Du forpligter dig kun til ét fag ad gangen. Når du er klar til at fortsætte din rejse, kan du nemt tilmelde dig det næste fag efter eget valg. 

Bliv endnu klogere på tilmeldingsprocessen her

Har du brug for at varme op til din akademiuddannelse? Uanset om du er helt grøn eller bare skal have genopfrisket hvordan det er at studere, så er vores to skræddersyede indledende kurser din genvej til succes på akademiuddannelserne.
Du kan blive klogere på vores indledende kurser lige her.

Hos SmartLearning kan du studere 100% online. Det giver dig frihed, fleksibilitet – og mere tid til alt det, der er vigtigt i dit liv.

Giv din karriere et boost i toget på vej til arbejde, når børnene er lagt i seng om aftenen eller fra hængekøjen i sommerhuset. 

Vi er med dig, hvorend du er – og du kan altid sløre din baggrund i Zoom, hvis du ikke vil dele dine bunker af vasketøj med os andre 😉

Din underviser er særlig dygtig til at undervise online – så dit udbytte af faget bliver mindst lige så godt som ved god gammeldags fremmødeundervisning. Det er vi faktisk ret stolte af, at du bare ved det.

Vil du læse mere om livet som online-studerende, så tjek de her artikler ud:

Tag springet og bliv klar til en efterspurgt specialist indenfor produktudvikling og innovationsledelse med en Akademiuddannelse (AU) i Innovation, produkt og produktion. Du bliver klar til at gå ind i en nøglerolle som produktudvikler, projektleder, produktionschef eller konsulent, hvor din ekspertise kan være afgørende for din virksomheds succes.

Men rejsen stopper ikke her. Med uddannelsen i hus åbnes dørene til yderligere uddannelse – du kan bygge ovenpå med en Diplomuddannelse og senere hen en Mastergrad. Hver uddannelse bygger på den foregående og udvider dit professionelle landskab, så du kan nå nye højder i din karriere.

Byg din uddannelse

Her er to eksempler på, hvordan du kan sammensætte din uddannelse hos SmartLearning. Du er velkommen til at kontakte vores studievejleder for yderligere råd og vejledning.

Karl, 35 år

Karl har allerede arbejdet autodidakt med innovation i flere år, men han vil gerne være endnu dygtigere og få papir på sine evner, så han måske kan blive forfremmet. Karls kæreste er gravid, og Karl vil gerne tage 6 måneders barsel, hvor han holder pause fra både arbejde og studie.

Karl bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år:

  • Projektledelse (10 ECTS)
  • Her tager Karl en pause fra studiet pga. barselsorlov

Andet år:

  • Værdikæden i praksis (10 ECTS)
  • Innovation i praksis (10 ECTS)

Tredje år:

  • Konceptudvikling og forretningsmodeller (10 ECTS)
  • Lean-ledelse i praksis (10 ECTS)

Fjerde år:

  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Mira, 49 år

Mira arbejder med HR, men over årene er innovation og optimering i virksomheden blevet en større og større del af hendes arbejde – og hun har opdaget, at hun har flair for det. Derfor vil hun gerne tage en uddannelse i det. Mira spiller fodbold på højt plan i sin fritid, så hun har kun tid til at studere om søndagen.

Mira bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år:

  • Projektledelse (10 ECTS)
  • Værdikæden i praksis (10 ECTS)

Andet år:

  • Konceptudvikling og forretningsmodeller (10 ECTS)
  • Innovation i praksis (10 ECTS)

Tredje år:

  • Bæredygtig forretningsforståelse (5 ECTS)
  • Ledelse af bæredygtig udvikling (5 ECTS)

Fjerde år:

  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Obligatoriske fag

Valgfag

„At læse hos SmartLearning, er netop det, smart læring. Du strukturerer selv hvor, hvornår og hvordan du lærer bedst.“ – Louise

Din uddannelse skal passe ind i din hverdag. Derfor har vi skruet helt op for fleksibiliteten – men fællesskabet med dine medstuderende og din direkte line til underviseren har vi ikke pillet ved.

Er du nysgerrig på hvordan din undervisning fungerer? Say no more!

„Vi værner om, at din uddannelse altid er så fleksibel, som overhovedet muligt. Det meste af din undervisning kan du tage præcis, når det passer dig. Men menneskelig kontakt kommer du ikke til at mangle (tværtimod): Du har altid en direkte linje til din underviser, som guider dig personligt gennem dit læringsforløb“

Kristina Bille Grill-Henriksen, Uddannelseschef

Sådan fungerer din online undervisning