
Cybertrusler udvikler sig hurtigere end nogensinde – og stiller nye krav til, hvordan vi vurderer risiko. På kurset her lærer du at forstå trusselsbilledet, vurdere risici og prioritere de sikkerhedstiltag, der beskytter data, drift og forretning dér, hvor det betyder mest.
Kursets varighed
1,5 ECTS OBS starter 13. april
Online adgang
90 dage
Pris
DKK 2.190,00
Kurset er for dig, der er it-specialist, leder eller compliance-ansvarlig med it-sikkerhed som en central del af dit job – og har brug for et klart overblik over trusler og risici. Du får viden om, hvilke trusler organisationer står over for i dag – og hvordan de hænger sammen med data, systemer og arbejdsgange. Du lærer desuden at arbejde med risikovurdering i praksis – og får indsigt i, hvordan fælles standarder og organisationer bruges som ramme for sikkerhedsarbejdet. Fokus er på forståelse og anvendelse – ikke på tunge teorimodeller.
Cybersikkerhed handler ikke længere kun om teknik. Trusselsaktører er blevet mere organiserede, mere målrettede – og nye teknologier har gjort det lettere at gennemføre angreb. Kurset giver dig en klar forståelse af trusselsbilledet, så du hurtigere kan vurdere risici og træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Kurset binder forståelse og handling sammen. Du lærer at se sammenhængen mellem trusler, sårbarheder og konsekvenser og bruge den viden til at analysere risici – også i organisationer med begrænsede ressourcer.
Med eksempler, cases og øvelser får du et samlet billede af, hvordan trusselsforståelse, risikoanalyse og fælles standarder spiller sammen i det daglige sikkerhedsarbejde – og lærer at omsætte viden til handling i din egen organisation.

Din underviser
Niklas er cand.it og medstifter af den danske it-sikkerhedsplatform RiskKey.
Han har mere end 15 års erfaring fra it branchen med projektledelse, implementering og rådgivning inden for cybersikkerhed og web3 i blandt andet sektorer som finans, revision og forsikringsbranchen.
Til dagligt arbejder han med at omsætte tekniske fund til forretningsnær beslutningsstøtte for at øge it-sikkerhedsniveauet hos danske SMV'er.

+45 3615 4519
Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00
Fandt du ikke svaret – eller er du i tvivl om noget? Se vores oftest stillede spørgsmål her.
Kurset IT- og cybertrusler: Fra overblik til prioriteret indsats er en del af vores univers for korte kurser.