”Jeg bruger teorien i praksis dagen efter”
Kristine Verner
Sergent i Søværnet og tidligere AU-studerende
Når uddannelsen kolliderer med livet til søs
Hvordan udvikler du dig som leder, når dit job holder dig til søs i lange perioder – og Forsvarets egen lederuddannelse kræver fysisk fremmøde?
Det spørgsmål stod sergent i Søværnet Kristine Verner overfor, da hun ville rykke op i graderne.
”Jeg har et job, hvor min arbejdsgiver ikke bare kan finde en erstatning, mens jeg er væk på uddannelse. Derfor måtte jeg finde et alternativt format, hvor jeg kunne opkvalificere og udvikle mig som leder – samtidig med, at jeg passede mit job.”
Fleksibilitet gav nye muligheder
Valget faldt på SmartLearnings online akademiuddannelse i ledelse, som ikke var helt ukendt for hende.
“Flere af mine kolleger har af egen interesse studeret hos SmartLearning ved siden af deres job. Det vakte min nysgerrighed – og jeg så her en mulighed for at tage en uddannelse, hvor jeg samtidig kunne passe mit arbejde. Jeg kunne opkvalificere mig civilt, men stadig få en form for merit. Det militære forløb havde jeg ikke mulighed for at deltage i, men så fik jeg i hvert fald en akademisk uddannelse i ledelse.”
Bruger teorien i praksis – allerede dagen efter
For Kristine giver studierne først værdi, når de kan bruges i hverdagen. Derfor har akademiuddannelsen hos SmartLearning været et godt valg for hende.
”Det har givet mig SÅ meget værdi. Hver gang jeg starter et fag, kan jeg tage det, jeg lærer – og bruge det hands-on i praksis dagen efter. Det har givet mig en kæmpe overhøjde på faget – både forståelsesmæssigt og det, at jeg har haft en kontekst, hvor jeg kunne koble teorierne til praksis og bruge dem i mit job som leder.”
Også en gevinst for arbejdspladsen
Kristine er ikke den eneste, der har fået udbytte af studierne. Hun har også givet noget tilbage til sin arbejdsplads.
”Jeg har fået virkelig god opbakning helt fra starten. Min chef har hjulpet mig med at kæmpe for at få lov til at tage alle fagene i akademiuddannelsen – og vi har brugt hinanden som sparringspartnere. Han har endda spurgt, om han måtte læse mine opgaver – og inviteret mig til at holde seminaroplæg om hovedpunkter inden for ny ledelse. Det gav mig en mulighed for at dele min viden med kolleger på mit eget niveau – og give indsigter, de ellers ikke ville have haft adgang til.”
Oplægget blev taget godt imod – og har givet Kristine Verner stor lyst til fortsat at dele sin viden og erfaringer med at omsætte læring til praksis:
“Jeg har som sagt været heldig, at jeg kunne bruge min læring fra fagene i praksis med det samme. For hvis du ikke får brugt teorierne i praksis, så glemmer du nemt din nye viden. Derfor er det at inspirere andre til at gøre det samme også en del af min indgangsvinkel til at bruge den viden om ledelse, jeg lærer, i mit job.”
Ambitionerne rækker videre
For Kristine stopper læringsrejsen ikke her. Hun er klar til at læse videre – og overvejer at supplere sin AU i ledelse med en diplomuddannelse i en nær fremtid.
“Jeg kan virkelig se en værdi i de her fag. De giver mig rigtig meget – både som menneske og som leder. Den motivation gør også, at mit ambitionsniveau er højere. Jeg læser ikke bare fagene for at få et papir bagefter og mere guld på skuldrene, men også for at udvikle mig og bruge det, jeg lærer, til at udvikle andre mennesker. Og jeg er helt klar på at læse videre – uanset om jeg fortsætter en karriere i Søværnet, eller om fremtiden byder på et lederjob som civil.”
Følg disse 5 gode råd til et udbytterigt studie fra Kristine, og du er godt på vej ...
Nysgerrig på vores akademiuddannelser? Besøg dem alle her ...