Person der drikker kaffe

Velkommen til fremtiden! Det er slut med at repetere viden, du allerede har godt styr på. Og slut med at du til eksamen febrilsk prøver at læse op på et emne, som du aldrig helt forstod i løbet af semesteret.

Som noget helt nyt kan du nemlig støde på adaptiv læring på nogle af SmartLearnings fag. Det betyder i praksis, at vi med smart teknologi kan tilpasse undervisningen specifikt til dig. Det sker helt automatisk og løbende mens du tager faget! Både indhold og tempo bliver justeret, så det passer præcist til dig og din forståelse.

Vores tilgang til adaptiv læring

  • Personaliseret læring: Vores algoritmer er som en ven, der altid ved hvor du er i din læring. Den finder dine stærke sider og dine udfordringer for at give dig det læringsmateriale, der passer bedst til netop dig
  • Fleksibel læring: Vores system danser efter din fløjte! Det tilpasser sig din tidsplan og dit læringstempo, så din undervisning bliver både fleksibel og effektiv
  • Dybdegående analyser: Vi elsker data! Vi bruger dataanalyse til at finjustere læringen og give både undervisere og studerende indblik i fremskridt og vigtige fokusområder
  • Metakognition: Oooog vi tager det et skridt videre! Udover den skræddersyede læringsvej, hjælper vi dig med at forstå din egen læringsproces. Gennem fire niveauer af selv-vurdering får du indsigt i dit kendskab til hvert emne 

Den adaptive læringsmetode er ikke kun fantastisk til at bygge et solidt fundament af viden. Den er også en fremragende måde at gentage og forstærke det, du har lært.

Og det bedste af det hele: Med adaptiv læring bliver du det, vi kalder “bevidst kompetent”. Det er smarte ord for, at du ikke bare ved en hel masse, men også ved at du ved en hel masse! 

Okay, det lyder fedt! Har mit fag adaptiv læring?

En del af vores fag har allerede adaptiv læring - men vi udvikler på livet løs, så det kan komme på flere fag! Find dine yndlings-fag på hjemmesiden og se om er med adaptiv læring.

Hjælp