SmartLearning: online studie

SmartLearning tilbyder videreuddannelse online / på fjernstudie

Hos os kan du tage en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller plukke de fag ud der netop er relevante for dig.

Gør spildtid til studietid

Når du tager et online fag hos os, er det fuldkommen op til dig hvordan du vil strukturere din studietid.

Du kan følge studiet på deltid og studere når og hvor du vil. På den måde kan du bevare balancen i en travl hverdag, med familie, job og fritid.

Diskuter med en medstuderende i frokostpausen på jobbet, stil et spørgsmål til din underviser i gaten på vej på skiferie, deltag i et webinar i sommerhuset, eller aflever din eksamensopgave i Intercity toget.

Læringsportalen SmartLearning Online

Når du tager et studie hos os, vil dit studie tage udgangspunkt i vores online læringsportal, SmartLearning Online.

Kort inden studiestart modtager du dit personlige login pr. mail.

På SmartLearning Online finder du alt du har brug for: læseplan, en præsentation af din underviser og dine medstuderende, relevant information fra din underviser, undervisnings- / kursusmateriale, afleveringsfaciliteter og lign.

Du har desuden adgang til elektroniske debatfora, hvor du kan kommunikere med din underviser og indgå i diskussioner med dine medstuderende. Her kan alle deltagere følge med i alle spørgsmål og svar, og derved lære af hinandens input.

Læs mere om hvordan et studie foregår hos SmartLearning

Tilgængelig - service med mennesker bag

SmartLearning tilbyder online uddannelse med mennesker bag. Vi skaber rammerne for, at du får en god oplevelse. Vi er nemme at få fat på og guider dig gennem hele uddannelsen.

Hjælp