Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

robotjournalistik

Kunstig intelligens er på alles læber. Og måske din læge snart fortæller dig hvad du fejler ved hjælp af kunstig intelligens. Synes du at det lyder skræmmende eller bliver du bare fascineret? Uanset hvad, så har du mulighed for at blive klogere på, hvilken betydning kunstig intelligens spiller i det danske sundhedsvæsen. 

Tirsdag den 3. marts klokken 20:00 holder seniorkonsulent hos Danske Regioner, Svend Oldenburg et webinar, hvor han fortæller om rammerne for regionernes indsatser inden for kunstig intelligens. Han vil komme ind på, hvordan de nye teknologier kan give værdi til et sundhedsvæsen, der er presset af den demografiske udvikling, samt hvilke etiske overvejelser der er i at arbejde med patienternes meget følsomme data.

Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliseret på verdensplan, og mængden af struktureret data er markant. Med den platform i mente har regionerne og hospitalerne taget initiativ til en lang række forskellige AI projekter fra risikostratificering af akutpatienter til optimerede behandlingsforløb inden for fx kræftområdet eller prædiktion af genindlæggelser. Derudover hjælper kunstig intelligens sundhedssektoren med logistisk styring, administrative opgaver, beslutningsstøttesystemer samt hurtige og præcise diagnoser.

Om oplægsholderen

Svend Oldenburg arbejder som seniorkonsulent i Center For Sundhedsinnovation i Danske Regioner. Her er han en del af Team Digitalisering & Teknologi, der håndterer den politiske og strategiske side af regionale digitaliseringsprojekter og -initiativer relateret til sundhedsvæsnet, herunder indsatser vedr. nye teknologier. Svend er cand.scient.adm af baggrund og har tidligere arbejdet i Miljøministeriet og Rigspolitiet.

                          

      

Det er gratis at deltage i webinaret, men du skal tilmelde dig her på siden. 

Link til webinaret sendes til din mail dagen før og på selve dagen for webinaret. 

Webinaret bliver ikke optaget. 

Vil du ikke gå glip af andre gode tilbud om gratis webinar? Så skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Tilmelding

* skal udfyldes