Vi står i et nybrud, hvor kunstig intelligens ændrer måden, vi kommunikerer på. Deltag på webinaret og bliv klædt på til fremtiden, og til hvordan du kan bruge den nye teknologi i arbejdet med kommunikation.

Kunstig intelligens og kommunikation - hvad har det egentlig med hinanden at gøre ?

Er kunstig intelligens ikke mest sådan noget som robotteknologer og IT- konsulenter beskæftiger sig med?

Næh, der kan du godt tro om igen! AI, eller kunstig intelligens, er efterhånden blevet et vigtigt værktøj for professionelle kommunikatører, der vil ramme plet med deres budskaber til deres målgrupper. Tænk bare på hvordan du selv bliver eksponeret for ultra-målrettet kommunikation og markedsføring via de sociale medier.

Hvis du arbejder med kommunikation på den ene eller anden måde, så vil webinaret give dig nye indsigter og måder at arbejde med kommunikation og kunstig intelligens på.

På webinaret vil Andreas Marckmann Andreassen give konkrete eksempler på, hvordan automatisering grundlæggende ændrer den måde, man arbejder med både kommunikation og journalistik. Den nye teknologi skaber muligheder, men udfordrer også både kompetencer og etik.

Med oplægget sætter Andreas spot på, hvordan kunstig intelligens forandrer kommunikation og hvad du skal kunne for at beherske den nye teknologi som værktøj.

Dit udbytte

På webinaret bliver du klogere på:

  • Hvordan du bliver rustet til at arbejde med den nye teknologi
  • Hvordan teknologien kan hjælpe dig med at løse dine kommunikationsopgaver bedre
  • Hvilke etiske overvejelser du skal gøre dig i forhold til teknologiens muligheder

Om Indlægsholder

Andreas Marckmann Andreassen er chefredaktør og forfatter til bogen “Sådan forandrer automatisering medierne”, der bygger på et fellowship hos SDU. Andreas har interviewet 70+ kilder fra hele verden.

Cathrine Andreasen er adjunkt og koordinator for Kommunikation hos SmartLearning. Cathrine faciliterer webinaret.

Tilmelding

Ugyldig email-adresse.
Skriv dit fornavn.
Skriv dit efternavn.
Feltet skal udfyldes.

Praktisk

  • Det er gratis at deltage i webinaret, men du skal tilmelde dig

  • Link til webinaret sendes til din mail dagen før og på selve dagen for webinaret. Hvis du ikke modtager en mail med link, så husk at tjekke dit spamfilter