Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
Robotic Proces Automation del 3
smartlearning logo

Har du ambitioner om selv at programmere robotter i din organisations arbejde med RPA? På kurset vil du opnå forudsætningerne for selv at programmere simple robotter. Du vil også få kompetencerne og begreberne til at arbejde tættere og mere hensigtsmæssigt sammen med RPA-udviklere i din organisation.

Introduktion

Det her kursus er det tredje og afsluttende i rækken af 3 kurser, som bygger ovenpå hinanden. Du kan vælge at følge alle tre kurser eller opgradere din viden med kurserne hver for sig, hvis du allerede har de grundlæggende forudsætninger på plads.

Robotic Proces Automation del 3: Grundlæggende programmering og automatisering er for dig, der skal arbejde tættere sammen med udviklerne eller som måske på sigt ønsker selv at varetage selve programmeringen af robotterne.

Du vil på kurset få tilstrækkelig teknisk indsigt til at kunne arbejde tæt sammen med RPA-udviklerne og selv foretage programmering af simple robotter. På det her kursus beskæftiger vi os bl.a. med

  • De grundlæggende begreber og logikker i RPA programmering
  • Opsætning af robotter på baggrund af dokumentation
  • Programmering af simple robotter, der kan hjælpe dig eller din organisation

Kurset vil gennem videolektioner, webinar og en række øvelser give dig den nødvendige indsigt og værktøjer til på egen hånd at programmere robotter. Det er ikke et krav, at du har fulgt de første to fag om Robotic Proces Automation, men det vil være nødvendigt, at du på anden måde har opnået tilsvarende forudsætninger.

Relevans

Formålet med kurset er give dig en grundlæggende forståelse for logikken i programmering til RPA. Du vil arbejde med konkrete opgaver fra din arbejdsplads eller fra vores case-katalog, og i løbet af kurset nå at programmere en simpel robot. Kurset vil give dig forudsætningerne for på sigt, at arbejde mere indgående med RPA på udviklingssiden.

Afhængig af dine forudsætninger vil du efter kurset være i stand til enten på egen hånd eller i samarbejde med udviklerne at programmere og vedligeholde simple robotter.

På kurset arbejde vi med UIPath. Principperne og udfordringerne i andre RPA-værktøjer som fx BluePrisme er de samme som for UiPath. Du kan derfor sagtens deltage på kurset selvom i ikke anvender UiPath på din arbejdsplads.

Udbytte

Kurset sikrer dig kompetencerne til at

  • Udvikle simple robotter, der automatiserer processer i din organisation
  • Oversætte dokumentation af processer til handlinger i UIPath
  • Kommunikere mere hensigtsmæssigt med RPA-udviklere i din organisation
  • Påbegynde avancerede selvstudier i RPA-programmering

Praktisk

  • forventet tidsforbrug: ca. 7 timer om ugen
  • omfang: 4 uger
  • du får et bevis for at gennemføre kurset, men kurset er uden ECTS point
  • der er ingen litteraturliste, da alt materiale findes på kurset
  • kurset er 100% online

Da kurset foregår online, er det så fleksibelt at du kan tilpasse kurset til dine arbejdsmæssige og private forhold. Kurset tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.

Tilbage

Underviser

Christian Rune Fabricius Ifversen