Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

En diplomuddannelse i Webudvikling kvalificerer dig til at arbejde med webudvikling i et samfund med et hastigt udviklende digitaliseringsbehov, det være sig i udviklingsafdelinger i virksomheder eller i konsulent- eller softwarefirmaer indenfor webområdet.

Fakta

Niveau

Mellemlang Videregående Uddannelse (MVU)

Fremtidsmuligheder

Masteruddannelse

Varighed

ca. 2-3 år på deltid

Introduktion til uddannelsen

Vi fokuserer særligt på udvikling af webteknologier, der kan indgå i forskellige distributionsplatforme.

Diplomuddannelsen i Webudvikling bygger ovenpå en Akademiuddannelse i IT, en multimediedesigner- multimediedesigner- uddannelse, en datamatikeruddannelse eller tilsvarende. 

Du vil med uddannelsen kunne arbejde med planlægning, arkitektur, design og konstruktion af websystemer og -applikationer.

Da studiet foregår online, er den samtidig så fleksibelt tilrettelagt, at du selv vælger når og hvor du vil studere. På den måde kan du tilrettelægge din videreuddannelse, så det passer ind i din hverdag.

Du vælger selv om du vil tage hele akademiuddannelsen, eller blot udvælge de fag der interesserer dig.

Din studievejleder

Liselotte 9F5A7471 web din studievejleder

Liselotte Hansen

Studievejleder

Uddannelsens opbygning

Diplomuddannelsen i Webudvikling består af en række obligatoriske fag på i alt 20 ECTS-point, valgfag for 25 ECTS-point og et afsluttende afgangsprojekt.

Obligatoriske fag

Valgfag

Uddannelsen består af i alt 60 ECTS, hvoraf valgfagene udgør 25 ECTS.

Praktisk

En diplomuddannelse består af i alt 60 ECTS-point.

Varighed

Hos SmartLearning foregår alle fag som udgangspunkt på deltid. Derfor vil uddannelsen typisk tage ca. 2-3 år.

Da du selv bestemmer tempoet, kan du vælge at tage to fag samtidig, eller tage en pause. Det er dog et krav at uddannelsen skal være færdiggjort senest 6 år efter du er påbegyndt.

Studieordning

Find studieordningen for Diplom i Webudvikling her (pdf)

Fremtidsudsigter

Med en diplomuddannelse i Webudvikling stiler du typisk mod at arbejde med design og konstruktion af webapplikationer, og mod at arbejde med planlægning og arkitektur af komplicerede websystemer.

Uddannelsen kvalificerer dig til at fortsætte på en relevant Master uddannelse i både ind- og udland.

Adgangskrav

Optagelse på diplomuddannelsen i Webudvikling forudsætter at du

  • minimum har gennemført en faglig relevant Kort Videregående Uddannelse (KVU)
  • har mindst 2 års fagrelevant erhvervserfaring fra IT-området

De to års erhvervserfaring skal ligge EFTER adgangsgivende uddannelse.

Realkompetencevurdering (RKV)

Der kan foretages en realkompetencevurdering (RKV) for adgangsbevis til en Diplomuddannelse, hvor dine samlede reelle kompetencer vurderes i forhold til optagelse.

Bestil en kompetenceafklaring her.

For mere information, kontakt studievejledningen.

Tilmelding

Du tilmelder dig et fag ad gangen - uanset om du vil tage et enkelt fag eller planlægger at tage hele uddannelsen.

Tilmeldingen finder du på hvert enkelt fag. Når du vil tage næste fag på uddannelsen skal du tilmelde dig på ny. Du forpligter dig derved kun til det tilmeldte fag, ikke hele uddannelsen.

Se mere om fagene på hvert enkelt fag. Her finder du også information om næste opstartsdato, pris, eksamensform, eksamensdato etc.

Har du spørgsmål?

Kontakt vores studievejleder

Din studievejleder

Liselotte Hansen

Studievejleder
3615 4519