Niveau

Kort Videregående Uddannelse (KVU)

Fremtidsmuligheder

Diplomuddannelse

Varighed

ca. 2-3 år på deltid

Velkommen til Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling! Uddannelsen er til dig, der vil lære at mestre både udvikling, planlægning og eksekvering af kommunikationsopgaver, der styrker din virksomheds image og succes

 

Kommunikation er allevegne i en virksomhed og alle medarbejdere kommunikerer. Men det er et helt særligt håndværk at mestre den diciplin det er, at kommunikere det rette budskab til den rette modtager på den rigtige måde på det rette tidspunkt og sted. Vi kommunikations-folk får det til at se let ud, men det er akkurat samme illusion som når ballerinaen laver en yndefuld piruette på de skrå brædder: Et resultat af blod, sved, tårer og mange timer i træningslokalet!

 

På akademiuddannelsen i kommunikation og formidling kan du glæde dig til at dykke ned i kommunikationens maskinrum og nørde alt fra målgrupper, medier og modeller.

Du vil lære om at analysere situationer, budskaber, modtagere og meget mere, som gør dig i stand til at varetage en bred vifte af kommunikationsopgaver, sikre at din målgruppe tager rigtigt imod dit budskab og styrke din virksomheds brand.

Du kan sammensætte en hel eller delvis uddannelse som passer præcis til dine behov og drømme. Der er både noget for dig, der sidder udelukkende med kommunikationsopgaver og dig, der vil snuse lidt til kommunikations-verdenen i samspil med andre fagligheder.

Vi gør en ære ud af, at du skal lære en masse, som du kan bruge her og nu i dit arbejde. Det betyder at du skal arbejde med eksempler fra virkeligheden (måske endda dit eget arbejde), når du for eksempel lærer at udarbejde en kommunikationsplan eller storytelling som et greb til at brande virksomhen.

Din uddannelse er 100% online, og giver dig fleksibilitet til at jonglere karriere, kompetenceudvikling og privatliv.

Uddannelsen er et deltidsstudie, hvor du kan mixe og matche fag på 5 eller 10 ECTS. Du kan på den måde sammensætte en uddannelse, som passer perfekt til dig. 

Du bestemmer selv, om du vil gå all in og tage hele akademi-pakken eller bare håndplukke de fag, du brænder mest for. Hvert fag er selvfølgelig afsluttet med en eksamen, og du får et bevis, som du kan tage med i hånden, når du skal til næste løn- eller jobsamtale.

Detajler om uddannelsen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 3615 4519

Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00

Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling svarer til en Kort Videregående Uddannelse (KVU) og består af 60 ECTS point. Når du har 60 ECTS er du ved vejs ende og kan tilføje en ny uddannelse til dit CV. Undervejs på din uddannelse skal du tage:

Obligatoriske fag

Du skal have alle obligatoriske fag (20 ECTS). Dem kan du ikke slippe udenom!

Valgfag

Du skal vælge valgfag for 30 ECTS, der gør din faglighed unik. Du må gerne tage valfag fra andre akademiuddannelser, men du må maks have 15 ECTS fra et andet fagområde. Se en oversigt over fagområder her

Afgangsprojekt

Vil du nyde turen i et afslappet tempo? Vælg 10 ECTS pr. halvår, og stræk uddannelsen over 3 år. 

Eller er du klar til at sætte farten op? Tag flere fag, og sprint igennem studiet hurtigere. 

Din rejse, dine regler: tag en pause, når livet kalder, og hop tilbage på skolebænken, når du er klar. Det eneste krav er, at du har alle 60 ECTS-point i hus inden for 6 år fra du startede på dit første fag.

En sidegevinst! Bliv Merkonom - sådan får du titlen i hus

Måske du på vej til din akademiuddannelse kan få et merkonombevis. Det eneste du skal gøre er at samle dine ECTS, så du har 40 ECTS-point fra det merkantile fagområde. Er du i tvivl om, hvilke fag der er med i den klub? Vi har en oversigt til dig lige her.

Et godt råd - planlæg med omtanke. Hvis du drømmer om at gå videre og gøre din merkonom til en hel Akademiuddannelse, skal du være opmærksom. Du skal nemlig sørge for, at dine fag har den helt rigtige sammensætning, som du kan læse mere om på hver enkelt uddannelsesside

Er du nysgerrig på, hvordan din uddannelse kunne se ud? Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og lad os sammen lægge en uddannelsesplan.

Find studieordningen for AU i Kommunikation og formidling her (pdf)

Er du på jagt efter en tidligere studieordning kan du finde den i vores bibliotek over tidligere studieordninger

Det er tid til at blive klogere på adgangskravene:

  • Har du en erhvervsuddannelse? Perfekt – du er allerede i målgruppen og kan optages
  • Har du gymnasiet i bagagen eller noget tilsvarende? Tilsæt to års erfaring på arbejdsmarkedet, og du er klar til at blive optaget
  • Opfylder du ikke de formelle adgangskrav? Bare rolig, måske kan du stadig komme ind på uddannelsen. Du kan søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), hvor din erfaring tages med i betragtning. Læs mere og start ansøgningen her

Har du allerede kompetencerne, men mangler et formelt bevis? Så kan du søge om en såkaldt realkompetencevurdering (RKV), og få afklaret om du kan få et bevis uden at tage faget eller måske endda hele uddannelsen. Se mere og start ansøgningen her.

Vi vil så gerne have dig med ombord! Betaling skal i hvert fald ikke stå i vejen for at du kan få nye værktøjer i din rygsæk. Vi har derfor samlet de bedste tilskudsmuligheder her på siden og så har vi forsøgt at gøre betaling fleksibel.

Betaling

  • Betal per fag - du eller din arbejdsplads behøver ikke at lægge alle pengene på én gang – du betaler kun for hvert fag, efterhånden som du tilmelder dig. Og husk, bøgerne kommer oveni
  • Betal i rater - du kan på mange af vores fag dele din betaling op. Bliv klogere på muligheden her

Tilskudsmuligheder

Du er kun et klik væk fra at starte din uddannelse! For at tilmelde dig et fag, skal du gå til det fag, som du har særligt i kikkerten og udfylde en online tilmeldingsblanket. Efter tilmelding vil du modtage alle de relevante oplysninger, såsom startdato, status på faget og bogliste.

Vores tilgang giver dig fuld kontrol: Du forpligter dig kun til ét fag ad gangen. Når du er klar til at fortsætte din rejse, kan du nemt tilmelde dig det næste fag efter eget valg. 

Bliv endnu klogere på tilmeldingsprocessen her

Har du brug for at varme op til din akademiuddannelse? Uanset om du er helt grøn eller bare skal have genopfrisket hvordan det er at studere, så er vores to skræddersyede indledende kurser din genvej til succes på akademiuddannelserne.
Du kan blive klogere på vores indledende kurser lige her.

Hos SmartLearning kan du studere 100% online. Det giver dig frihed, fleksibilitet – og mere tid til alt det, der er vigtigt i dit liv.

Giv din karriere et boost i toget på vej til arbejde, når børnene er lagt i seng om aftenen eller fra hængekøjen i sommerhuset. 

Vi er med dig, hvorend du er – og du kan altid sløre din baggrund i Zoom, hvis du ikke vil dele dine bunker af vasketøj med os andre 😉

Din underviser er særlig dygtig til at undervise online – så dit udbytte af faget bliver mindst lige så godt som ved god gammeldags fremmødeundervisning. Det er vi faktisk ret stolte af, at du bare ved det.

Vil du læse mere om livet som online-studerende, så tjek de her artikler ud:

Tag springet og bliv en central figur i kommunikationsverdenen med en Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling. Du bliver klædt på til at påtage dig en række forskelligartet roller inden for kommunikation - fra medierådgivning og søgemaskineoptimering til intern og ekstern kommunikation, PR og webredigering. Med dine kompetencer i rygsækken og en dyb forståelse for effektiv kommunikation, vil du være i stand til at forme og styrke din virksomheds stemme og image.

Men rejsen stopper ikke her. Med uddannelsen i hus åbnes dørene til yderligere uddannelse – du kan bygge ovenpå med en Diplomuddannelse og senere hen en Mastergrad. Hver uddannelse bygger på den foregående og udvider dit professionelle landskab, så du kan nå nye højder i din karriere.

Byg din uddannelse

Her er to eksempler på, hvordan du kan sammensætte din uddannelse hos SmartLearning. Du er velkommen til at kontakte vores studievejleder for yderligere råd og vejledning.

Birgitte, 51 år

Birgitte bor på Samsø, hvor hun driver en lille butik med hendes egen keramik. Men der er stille i butikken mellem oktober og marts. Derfor vil Birgitte gerne have nye kompetencer i kommunikation, så hun kan styrke sin virksomhed og brand. Hun vil kun tage fag i efterårssemesteret, så hun kan have fuldt fokus på hendes keramik i foråret og sommeren.

Birgitte bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år:

  •   Kommunikation i praksis (10 ECTS)

Andet år:

  •   Strategisk kommunikation (10 ECTS)

Tredje år:

  •   Sociale medier (10 ECTS)

Fjerde år:

  •   Marketingstrategi og forretningsudvikling (10 ECTS)

Femte år:

  • Digital markedsføring (10 ECTS)  

Sjette år;

  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

William, 25 år

William er digital nomade – han arbejder freelance fra en lille hytte på Bali. Han er egentlig autodidakt, men hans kunder kræver mere og mere af ham, og derfor vil han gerne tage en uddannelse. Han vil gerne have tid til at surfe og nyde livet på Bali ved siden af sit arbejde og studie. Det er ikke vigtigt for William, hvornår han får afsluttet sin uddannelse, bare han får de kompetencer, han mangler.

William bygger sin uddannelse op sådan her:

Første år:

  •   Kommunikation i praksis (10 ECTS)

Andet år:

  • Strategisk kommunikation (10 ECTS)
  • Sociale medier (10 ECTS)

Tredje år: 

  • Anvendelse af kunstig intelligens (10 ECTS)
  • Digital markedsføring (10 ECTS)

Fjerde år: 

  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Obligatoriske fag

Valgfag

„At læse hos SmartLearning, er netop det, smart læring. Du strukturerer selv hvor, hvornår og hvordan du lærer bedst.“ – Louise

Din uddannelse skal passe ind i din hverdag. Derfor har vi skruet helt op for fleksibiliteten – men fællesskabet med dine medstuderende og din direkte line til underviseren har vi ikke pillet ved.

Er du nysgerrig på hvordan din undervisning fungerer? Say no more!

„Vi værner om, at din uddannelse altid er så fleksibel, som overhovedet muligt. Det meste af din undervisning kan du tage præcis, når det passer dig. Men menneskelig kontakt kommer du ikke til at mangle (tværtimod): Du har altid en direkte linje til din underviser, som guider dig personligt gennem dit læringsforløb“

Kristina Bille Grill-Henriksen, Uddannelseschef

Sådan fungerer din online undervisning