Introduktion
I dag foregår størstedelen af virksomhedens kommunikations online. Men har du overvejet, hvordan du kommunikerer online? Eller hvorfor du overhovedet er tilstede online? På faget Online kommunikation lærer du, med afsæt i centrale kommunikationsteorier og -metoder, at tage del i udviklingen, planlægningen og implementeringen af din virksomheds online kommunikationsstrategier.
Vi arbejder med
- Content marketing og -strategi
- Webkommunikation, design og usability
- Video og sociale medier
- Blogs
- Nyhedsbreve
- Søgemaskineoptimering
- Målinger
På faget gøres der desuden meget ud af, at du får en relation til din underviser og dine medstuderende igennem spændende og udfordrende opgaver, der en gang for alle gør op med alle dine fordomme om at læse online.
Relevans
Akademifaget Online kommunikation er relevant for dig, der gerne vil kunne lede og deltage i videreudviklingen af virksomhedens og organisationens online kommunikationsstrategi.
Udbytte
Du får kompetencerne til at
- Håndtere virksomhedens online kommunikation via udvikling og implementering af online kommunikationsstrategier
- Forstå søgemaskineoptimering
- Skabe sammenhæng mellem strategien for online kommunikation, virksomhedens generelle kommunikationsstrategier, og virksomhedens mål, værdier, kultur og mission
Praktisk
- fag på det merkantile område / valgfag på akademiuddannelsen (AU) i Kommunikation og formidling, samt på en vilkårlig AU
- Hvor meget tid skal jeg bruge på mit online fag?
- omfang: 10 ECTS-point
- mundtlig eksamen på baggrund af praktisk produkt og disposition (intern censur)
- Obs en del af litteraturen kan være på engelsk
- studieordning, AU i Kommunikation og formidling (pdf)
- bogliste
- Faget foregår 100% online - Hvad kan jeg forvente, når jeg studerer hos SmartLearning?
Da faget foregår online, får du et fleksibelt studie, hvor du kan du tilpasse studieforløbet til dine arbejdsmæssige og private forhold. Online kommunikation tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.