Introduktion
På Videregående IT-sikkerhed lærer du om:
- principper for både symmetrisk og asymmetrisk kryptering
- opbygning af public key infrastruktur (PKI) med anvendelse af certifikater
- overvågning af netværk og intrusion detection
Relevans
Faget er relevant for dig, der gerne vil arbejde professionelt med virksomheders IT-sikkerhed, og kunne vurdere og anvende sikkerhedsteknologier og -løsninger, herunder kryptografi.
Udbytte
På faget får du kompetencerne til at
- danne dig et overblik over udviklingen indenfor IT-sikkerhed og IT-trusler
- tilegne dig konkrete nye kompetencer, der kræves for at forebygge og håndtere de nyeste trusler
- vurdere og vælge mellem krypteringsteknikker
- implementere autentifikation, autorisation og logning på trådløse og kablede netværk
Praktisk
- fag på området for service produktion, IT, bygge og anlæg / valgfag på akademiuddannelsen (AU) i IT / valgfag på en vilkårlig AU
- forventet tidsforbrug: ca. 19,5 timer om ugen
- omfang: 5 ECTS-points
- mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition (intern)
- det kan være nyttigt først at tage Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning
- det anbefales at du har matematik og engelsk på niveau C
- studieordning, AU i IT (pdf)
- litteraturliste
- faget er 100% online
Når du tager faget Videregående IT-sikkerhed skal du bruge en Azure konto.
Du skal oprette dig som bruger og knytte dit kreditkort til oprettelsen.
Du skal forvente at bruge ca. 100 kr. på Azure. En del er freeware (men kræver stadig brugeroprettelse) og din underviser på faget vil vejlede omkring Azure.
Obs på at der er mange betalingsservices hos Azure, som du ikke har brug for på dit studie.
SmartLearnings online fag Videregående IT-sikkerhed er så fleksibelt at du kan tilrettelægge studiet, så det bedst passer ind i din hverdag med arbejde, familie og fritid. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden professionelt.