Når du har fundet det fag, du ønsker at tage, udfylder du tilmeldingsblanketten, som du finder på fagets side.
Efter du har tilmeldt dig, vil du modtage en række mails fra os med følgende information:
Hvis dit fag ikke kommer i gang, kontakter vi dig straks efter tilmeldingsfristen. Du vil få mulighed for at flytte til et andet hold, eller melde fra.
Har du valgt at betale for kurset med kort (Dankort eller MasterCard), trækker vi beløbet fra din konto på opstartsdagen.
I tvivl om noget? Find vores kontaktinformation her.
Er du faglært eller ufaglært og i job i Danmark, så har du mulighed for at søge om omstillingsfondsmidler. Du kan få uddannelse for op til 10.000 kr. om året.
Vores uddannelser er SVU-berettigede, hvis du studerer fuldtid (defineret som min. 1,154 ECTS-point pr. uge) og har orlov til uddannelse.
Hos os betyder det, at du skal tage to fag med fast opstartsdato sideløbende.
Fag med løbende opstart kan desværre ikke tælle med i denne sammenhæng, da varigheden er variabel.
Der er en række krav du som person skal leve op til for at kunne søge SVU. Det kan du læse mere på SVU.dk.
På de fleste overenskomster i Danmark er der indbetalt kompetencefondsmidler som medarbejdere har mulighed for at søge til brug for relevant kompetencegivende uddannelse.
Det gælder både på akademi- og diplomniveau.
Henvend dig i din fagforening eller i firmaets HR-afdeling for at høre om du har mulighed for at søge kompetencefondsmidler til din uddannelse.
Læs artikel med links til enkelte kompetencefonde.
Hos SmartLearning kan du vælge mellem fag og uddannelser på akademi- eller diplomniveau.
Alle fag er som udgangspunkt tilrettelagt som deltidsstudie, så du kan tage din efteruddannelse ved siden af dit arbejde.
En Akademiuddannelse er på niveau med en Kort Videregående Uddannelse (KVU), svarende til en erhvervsakademiuddannelse på fuldtidsuddannelserne.
For at blive optaget på en Akademiuddannelse, skal du enten have
Der kan dispenseres for adgangskrav hvis vi vurderer at du har forsætninger der kan sidestilles med de formelle adgangskrav.
Der kan desuden foretages en realkompetencevurdering (RKV) for adgang til en Akademiuddannelse, hvor dine samlede reelle kompetencer vurderes i forhold til optagelse.
Bestil en kompetenceafklaring her.
For spørgsmål til dispensation og RKV, kontakt
Læs mere om akademiuddannelserne her.
En Diplomuddannelse svarer til en Mellemlang Videregående Uddannelse (MVU), det vil sige en Bachelor på fuldtidsuddannelserne.
Optagelse på en Diplomuddannelse forudsætter at du
Der kan dispenseres for adgangskrav hvis vi vurderer at du har forudsætninger der kan sidestilles med de formelle adgangskrav.
Der kan foretages en realkompetencevurdering (RKV) for adgang til en Diplomuddannelse, hvor dine samlede reelle kompetencer vurderes i forhold til optagelse.
Der kan også vurderes ift. at din erhvervserfaring er opnået sideløbende eller før din adgangsgivende uddannelse.
Bestil en kompetenceafklaring her.
For spørgsmål til dispensation og RKV, kontakt
Læs mere om diplomuddannelserne her.
De indledende kurser fungerer som forberedende fag til dig der planlægger at starte på et fag på akademiuddannelserne.
Der er ikke adgangskrav for optagelse på indledningsfagene.
Kurserne retter sig mod dig der
Når du studerer online hos SmartLearning, er det en forudsætning at du har Internetadgang, da al kommunikation med underviser og medstuderende foregår online.
Det meste foregår i Office-programmer som Power Point, Word, og Excel, hvorfor du skal have brugerkendskab hertil, samt have Office-programmerne eller tilsvarende, installeret på din pc.
Vi bruger Zoom til at afholde Livelearnings. Det kræver ikke installation af noget program. Du får dog den bedste oplevelse, hvis du har en almindelig god båndbredde og audioudstyr - det vil sige billede og lyd på din pc/mac. Du kan fint deltage på webinar uden billede, blot med lyd. Billede er kun absolut nødvendigt ved afvikling af online eksamen.
„Som verden er i dag, er det nødvendigt løbende at opgradere sin viden. Mit råd er: Har du lysten, så gå i gang!“
Jens, tidligere studerende
„Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg har valgt rigtigt! Tak SmartLearning, for fleksibilitet, muligheder, alternativt mindset mv!“
Kristina, tidligere studerende
Din uddannelse skal passe ind i din hverdag. Derfor har vi skruet helt op for fleksibiliteten – men fællesskabet med dine medstuderende og din direkte line til underviseren har vi ikke pillet ved.
Er du nysgerrig på hvordan din undervisning fungerer? Say no more!
Er du på udkig efter viden og værktøjer, du kan bruge med det samme til at løse en konkret udfordring? Så besøg SmartLearnings 'lillesøster' GetSkills, der udbyder korte værktøjsbaserede online-kurser inden for ledelse og IT.
Vores Akademiuddannelser er skræddersyet til travle voksne som dig, der vil udvide horisonten og styrke karrieren - uden at parkere de daglige arbejdsopgaver eller gå på kompromis med privatlivet.
Vores diplomuddannelse er for dig, der har styr på arbejdslivet og allerede har en kort videregående uddannelse, men som tørster efter mere – mere viden, mere karriere, mere personlig og faglig udvikling.
+45 3615 4519
Telefon åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 13.00
Det er ikke altid lige let at finde vej i uddannelses-junglen. Hvilket niveau skal du starte på? Kan du få tilskud? Hvad kræver det egentlig at studere?
De fleste er faktisk i tvivl, når de starter på deres rejse med efteruddannelse. Derfor sidder vores studievejleder Liselotte klar til at hjælpe i din unikke situation – online, naturligvis!
Online undervisning er i rivende udvikling og findes efterhånden i mange former og farver. Hos SmartLearning har vi nørdet online læring længe inden det blev moderne. Faktisk har vi 30 års erfaring.
Er undervisningen så gammeldags og støvet, spørger du? Langt fra! Vi ELSKER at nørde læring, ny teknologi og tendenser. Ja faktisk ser vi os selv lidt som en frontrunner på det område. Vil du lære os bedre at kende? Så læs mere om os her.
„Vi værner om, at din uddannelse altid er så fleksibel, som overhovedet muligt. Det meste af din undervisning kan du tage præcis, når det passer dig. Men menneskelig kontakt kommer du ikke til at mangle (tværtimod): Du har altid en direkte linje til din underviser, som guider dig personligt gennem dit læringsforløb“
Kristina Bille Grill-Henriksen, Uddannelseschef